Frihed og fleksibilitet – vælg et kontorhotel
Product Information
Hvis du lige som mig har valgt livet som lønmodtager fra og har kastet dig ud i livet som freelancer eller iværksætter af den simple grund at friheden trækker i dig, så vil du være interesseret i at læse mere om kontorhoteller. Lad mig forklare hvorfor
Hvis der er noget man har brug for som freelancer er det netop frihed og fleksibilitet, men alligevel en hvis form for struktur i sit arbejdsliv. Der er få mennesker, der formår at arbejde effektivt og koncentreret fra caféer eller strande i Østen, men for de fleste af os kræver det en smule mere stabilitet at få arbejdet fra hånden. Omvendt er der rigtig meget arbejde i at etablere sit eget fysiske kontor – og så er det pænt dyrt, ikke at forglemme. Hvis du vil opbygge dit eget kontor fra scratch, så skal du ud og sætte dig ind i – og betale for – husleje, møbler, internetadgang, telefonlinjer, kontorartikler, madordning og meget andet.
Hvis man i stedet lejer sig ind i et kontorhotel, slipper man for alt det ovenstående og kan i stedet koncentrere sig om det man er ekstra god til, som jo også er det der sørger for at din virksomhed klarer sig godt og at du selv får smør på brødet. Tænk på det på denne måde:
Du er måske grafiker og super skarp til at skabe kreative og flotte reklamer. Det er dét du skal bruge din tid på. Derfor hyrer du f.eks. en revisor til at ordne al din bogføring, så du ikke selv skal spilde din dyrebare tid på at bøvle med noget du ikke er god til. Den tid du bruger på den slags, kunne du i stedet fakturere ved at arbejde i dit grafikprogram. Det er det samme med kontorfaciliteterne.
Hvad er et kontorhotel?
Et kontorhotel kan sagtens sammenlignes med et rigtigt hotel. Hvis du lejer et værelse på et hotel får du et slags hjem udenfor hjemmet. Der er møbler, faciliteter, mad og altid nogen til at hjælpe dig i receptionen. Det er præcis det samme med et kontorhotel. Du kan flytte direkte ind på et fuldt møbleret kontor. Enten dit helt eget rum, eller en plads i et åbent kontorlandsskab, alt efter hvordan du foretrækker at arbejde. Der er sørget for det hele for dig: internetadgang, kopimaskiner, mødelokaler, kantineordning med meget mere. Og så har du på samme måde som på et traditionelt hotel, en reception med servicemindede ansatte, der sidder der for at hjælpe dig med, hvad du end måtte have af udfordringer.
Hvilket fordele er der ved et kontorhotel?
- Du er ikke bundet af en lejekontrakt. Kontorhoteller er som sagt for dig, der ønsker at leve det fleksible arbejdsliv. Lejer du et almindeligt kontor skal du ofte binde dig for et år eller mere og også betale et indskud på mindst 6 måneders leje forud. Et kontorhotel er meget mere fleksibelt og ikke nær så bindende.
- Du kan flytte ind og begynde at arbejde fra dag 1. Der er ikke noget der første skal flyttes ind, sættes op, installeres eller på anden måde etableres. Du kan begynde at arbejde, så snart du sætter dig i stolen foran dit nye skrivebord. Kontorhotellet har klargjort det hele for dig og sørger for at intet mangler.
- Du kan uden problemer skalere dit firma op og ned. Har du ansatte, praktikanter eller af anden grund brug for at kunne variere størrelsen af dit kontor over tid, så lader dette sig også nemt gøre med et kontorhotel.
Dette er blot tre af det mere vægtige årsager til, hvorfor du burde overveje at leje dig ind hos et kontorhotel, hvis du som iværksætter ønsker fuld fleksibilitet.